Et Cruise til de Norske Fjorde er lig med stejle fjelde, buldrende vandfald og smalle, billedskønne dale🍀
På et krydstogt til de norske fjorde, kan du opleve det bedste af Norges kyst fra søsiden, sejle i Vikingernes fodspor og opleve smuk, vild natur med brusende vandfald, rå fjeldsider og charmerende små bygder. Norges Fjorde tager pusten fra dig!
Den bedste måde at opleve de bjergtagende norske fjorde og fjelde er på et krydstogt langs Norges vestkyst. Når man sejler ind i de dybe fjorde ser man virkelig hvor smuk og vild naturen er. Fra din udsigtspost på dækket føles det som om du næsten kan røre de stejle fjelde, som knejser sig stolte op og måske du mærker et par dråber vand fra et af de mange vandfald.
Du kan tage på et cruise til de Norske Fjorde året rundt, da både Havila Kystruten og Hurtigruten sejler hele året rundt, så du kan opleve alle de 4 skønne årstider. Vores krydstogter til Norge byder på mulighed for både midnatssol, gletsjere, nordlys, vandreture i fjeldene, hvalsafari, bygden Flåm med sin smukke jernbanestrækning og meget andet - alt sammen med base på krydstogtskibet. Kontakt os hvis du er i tvivl om hvilket cruise du skal vælge for at få de oplevelser DU søger.
Krydstogt Norske Fjorde Fra København/Tyskland:
Leder du efter et cruise til de norske fjorde fra Hamborg eller Kiel i Tyskland, eller måske fra København, så kan du bruge søgefilteret og vælge den afrejsehavn som passer dig. Fra april/maj til september/oktober kan du komme fra Københavns Havn på krydstogt hele vejen op til Nordkap og opleve den betagende natur i det vestlige Norge langs fjord og kyst.