

Celebrity Cruises
Celebrity Cruises er et fantastisk rederi med dejlige skibe, super god mad og et meget højt serviceniveau. Rederiet henvender sig især til voksne, du kan sagtens tage teenagere med, men vi anbefaler det ikke til små børn. Celebrity Cruises er et premium-rederi og meget populært. Du kan vælge kun at booke selve krydstogtet eller gå med hele pakken med all inclusive og wifi, når du bestiller dit krydstogt.
Celebrity Cruises har nogle af de mest moderne og luksuriøse skibe der findes på havet. Servicen ombord og det høje gastronomiske niveau er blot nogle af højdepunkterne mens skibene i sig selv også er udsøgte. På skibene i Solstice klassen, som er de mest populære, findes der bl.a en ægte græsplæne på toppen af skibet, hvor man kan nyde en picnickurv, spille crocket eller blot nyde den fantastiske udsigt.
Er du til lækker mad og skønne vine, så er et cruise med Celebrity Cruises noget for dig. Her bliver kræset om maden, mens personalet får dig til at føle sig velkommen og godt tilpas. Hvad enten du spiser i skibets hovedrestaurant, som er inkluderet i prisen eller om du vælger at betale lidt mere for at spise i en specialrestaurant, så vil du få en fantastisk betjening. Maden er lækker og varierende og der er noget for alle.
I hovedrestauranten pryder en meget smuk og stor vinsamling, og du kan få vine fra de fleste kendte vinproducerende lande og mærker.
Hvem henvender Celebrity Cruises sig til?
Celebrity Cruises henvender sig primært til voksne, livsnydere og ferie med vennerne. Publikummet ombord på Celebrity Cruises er meget internationalt, men rejser man f.eks. i Caribien så vil der typisk være et stort antal amerikanske gæster ombord. Gæster som først en gang har været med på et Celebrity krydstogt har svært ved at rejse med andre rederier, da man med den moderne luksus, stilfulde skibe, høje gastronomiske køkken ombord og sit utrolig høje serviceniveau er blevet rigtig godt vandt.
Hvor sejler Celebrity Cruises?
Celebrity Cruises sejler til nogle af de mest fascinerende destinationer i hele verden. På hver rejserute besøger man flere destinationer med spændende kultur og historie, hvad enten det er under varmere himmelstrøg eller tættere på hjemmet. Krydstogterne er typisk fra 6 til 20 nætter og rederiet har rejseruter i forskellige længder. Celebrity Cruises sejler i hele verden, så du kan opleve bl.a. Caribien, Middelhavet, Asien, Australien, New Zealand, Alaska og Hawaii fra dit flydende hotel med Celebrity Cruises.
Kahytterne hos Celebrity Cruises er inddelt i forskellige kahytstyper. Der findes indvendige-, udvendige-, forskellige slags balkonkahytter- og forskellige typer af Suitekahytter.
Concierge Class kahytter
Med Concierge Class får du en balkon kahyt med lidt ekstra fordele og personlig service om bord.
Som Concierge Class gæst får du blandt andet:
- En flaske mousserende vin pr. krydstogt (på forespørgsel)
- To flasker vand i kahytten på ankomstdagen
- Pudemenu, så du kan vælge den pude, der passer dig bedst
- Roomservice uden leveringsgebyr (eventuelle tillæg for visse retter betales separat)
- Personlig concierge, som blandt andet kan hjælpe med restaurantreservationer
- Invitation til særlige arrangementer og destinationsforedrag
- Prioriteret afstigning ved krydstogtets afslutning
- Gratis skopudsning samt mulighed for at låne paraply og kikkert
- En lille Celebrity-nøgleholder som gave
Derudover inviteres du til en særlig velkomstfrokost i hovedrestauranten på ombordstigningsdagen, kun for Concierge Class gæster. Vælg gerne et tidligt check-in tidspunkt, hvis du vil nå med til frokosten. Tidspunktet kan variere fra skib til skib.
Aqua Class kahytter
Der findes også Aqua Class kahytter som er Celebrity Cruises Spa og helse kahytter, i denne kategori er der også eksklusiv adgang til restaurant BLU, hvor der er fokus på sundere livsstil og gastronomisk mad af høj klasse. Restaurant BLU er kun for gæster i Aqua Class kahytter. Der er desuden adgang til Persian Garden, som er en del af Aquatherapy området i spaområdet hvor der findes dampbad, sauna, varme liggestole og ekstra bekvemmeligheder på badeværelset.
THE RETREAT hos Celebrity Cruises
Sky Suite gæster har eksklusiv adgang til The Retreat:
- Egen restaurant kun for suite gæster. Luminae at the Retreat.
- Egen lounge. The Retreat Lounge.
- Egen pool og poolbar. The Retreat Sundeck.
- Der medfølger også en premium drikkepakke og lommepenge til brug ombord i Sky Suiter.
🚢 Cruiset inkluderer:
✅ Krydstogt i valgt kahyt
🍽️ Fantastisk helpension
☕ Almindelig kaffe, te og postevand
🛟 Liggestole samt jacuzzier og pools på dækket
🎭 Shows og underholdning ombord
❌ Cruiset inkluderer ikke: Drikkepenge 18 USD pr. person pr. dag i indvendig, udvendig og balkon, 19 USD i Concierge og Aqua Class og 23 USD i suiter, fly og transfer, drikkepakker, udflugter, spisning i specialrestauranter, rejse og afbestillingsforsikring, evt. visum og indrejsetilladelser, fx ESTA, samt alt ikke nævnt under "Cruiset inkluderer".
Tilkøb All Inclusive pris med basic wifi
Hos Celebrity Cruises kan du opgradere dit krydstogt til All Inclusive, når du booker. Når du vælger din kahyt, skal du blot vælge prisen "All Inclusive pris med Basic WiFi".
Her får alle gæster i kahytten Classic drikkepakke, og derudover får I Basic WiFi til 2 enheder pr. kahyt.
Classic drikkepakke indeholder:
Nyd et stort udvalg af øl, vin pr. glas, cocktails, spiritus og andre drikkevarer op til 12 USD pr. drink samt kaffe og te og flaskevand. Vælger du en dyrere drink, betaler du blot forskellen samt gratuity. Du får desuden 15 % rabat på vin pr. flaske.
Alkohol er tilladt til personer over 21 år.

















