Cruise til Dansk Vestindien - St. Thomas, St. Croix & St. John
På trods af den lange afstand fra Danmark, så var disse eksotiske øer i det østlige Caribien med de kridhvide strande under dansk herredømme indtil salget til USA i 1917! Oplev dansk kolonihistorie og nyd de fantastiske strande på de tidligere danske paradisøer i Caribien, som var en del af det tidligere Dansk Vestindien, og som nu er en del af de amerikanske Jomfruøer i det caribiske øhav.
St. Thomas
På et krydstogt til St. Thomas ligger skibet til lige midt i hovedstaden Charlotte Amalie, så du kan gå direkte af krydstogtskibet i land og være midt i historiens centrum. På øen kan du stadig finde spor fra Danmarks kolonisering, og det er sjovt at gå på jagt efter gamle danske gadenavne på St. Thomas og de lokale hilser stadig og siger "velkommen hjem".
St. John
Der er ingen krydstogter der går til St. John (på dansk Sankt Jan), men fortvivl ikke! Vi har selv været på krydstogt til De Dansk Vestindiske Øer og giver dig her det bedste tip, så du kan opleve både St. Thomas og St. John på dit krydstogt. Det er nemlig muligt, at kombinere et besøg på St. Thomas med et besøg på St. John. Her kan du bl.a. udforske den gamle sukkerrørsplantage Annaberg, som er en del af den danske slavefortid på øerne og naturligvis også nå en tur i bølgerne blå mens du er på øen. Du kan tage en færge fra St. Thomas derover og dermed nå 2 tidligere danske øer på et krydstogt til Dansk Vestindien.
St. Croix
Øen er den største af vores gamle øer og her venter endnu et caribisk paradis med dansk historie i bagagen. Øen er frodig, grøn og omgivet af lange, hvide sandstrande og azurblåt hav. Samtidig kan du stadig ane den danske kolonihistorie og besøge byerne Christiansted og Frederiksted, som blev grundlagt af danske kolonister i 1600 tallet. Det er på St. Croix at det blev meddelt at slaveriet blev afskaffet, det skete i 1848 af danske generalguvernør Peter von Scholten.
Et krydstogt i Dansk Vestindien er altså dansk kolonihistorie på 3 lækre tropeøer og derudover kan du finde et utal af lækre strande og azurblåt hav så langt øjet rækker, palmer i massevis og et flot liv under havets overflade også. Rent ud sagt, et caribisk paradis. Du har altid mulighed for at tage med på skibets udflugter, eller vælge at danne dine egne oplevelser med landgang på egen hånd - og for egen regning.
Find krydstogtet til De Dansk Vestindiske Øer herunder - eller kontakt os for en snak om aktuelle tilbud og de bedste muligheder for kombination med et krydstogt i Caribien og destinationer som Barbados, Bahamas, Antigua, Panamakanalen, Den Dominikanske Republik, Cayman Islands, Jamaica og mange flere.