Krydstogt til Svalbard og Nordkap 2027 & 2028
Nordkaps stejle klipper, små byer langs Norges kyst og Svalbards fjorde, gletsjere og takkede bjergtoppe på samme krydstogt. Det her er en rejse, du kommer til at tale om længe efter, du er kommet hjem. Ja, vi sætter forventningerne højt, men kig lige på, hvor turen går hen.
Sådan kan du opleve Svalbard og Nordkap på samme rejse
Det her er altså en kombination, der er værd at rejse efter. Nordkaps stejle klipper er kun begyndelsen, når rejsen også går helt op til Svalbards arktiske vildmark. Der er flere måder at tage turen på, og dem kan du se herunder.

På ekspedition med naturen i centrum
Vil du vide mere om det, du oplever undervejs? På et ekspeditionskrydstogt har du guider med, der fortæller om landskaberne og dyrelivet. Vejr- og isforhold er med til at forme rejsen, og netop det er en del af ekspeditionerne, ligesom guidede vandreture og sejlture i skibets egne små både.

Til Svalbard og Nordkap med Hurtigruten
Med Hurtigrutens signaturrejser får du Norges kyst helt ind under huden. Små kystsamfund og mange stop undervejs er en del af rejsen, som også tager dig til Nordkap og Svalbards arktiske landskaber.

Til Svalbard og Nordkap med et klassisk krydstogtskib
På et klassisk krydstogtskib får du både oplevelserne i land og masser at glæde dig til om bord. Mellem stoppene kan du gå på opdagelse i restauranterne, se et show eller finde din yndlingsplads med udsigt til havet. Det er samtidig ofte en mere budgetvenlig måde at tage turen på.
Se lige de her krydstogter...
Svalbard og Nordkap er med på alle ruterne, men rejserne har hver deres at byde på. Nogle frister med prisen, andre med ekstra spændende stop undervejs, og nogle med selve måden at rejse på 👇

