Krydstogt fra Dubai
Hvad enten du drømmer om sol, varme og azurblåt hav, kæmpe shopping malls, skibakker, vandland, ørkensafari i jeep eller på kamel, snorkelture, krydderimarkeder, golfbaner i verdensklasse, snowboarding, kælketure, ja nærmest alt hvad du kan tænke dig til, så finder du det på et krydstogt fra Dubai.
Et krydstogt rundt til de Forenede Arabiske Emirater med bl.a. Dubai, Oman og Abu Dhabi giver dig en tur rundt i en verden af ældgamle traditioner med et ultramoderne touch. Her finder du både nogle af verdens smukkeste moskeer og nogle af de højeste skyskrabere i verden. Gamle markeder med alt fra guld, krydderier og mad ligger side om side med de nye kæmpe shoppingcentre, som er så store, at man kan fare vild derinde – eller du kan hoppe ned og svømme rundt sammen med utallige hajer og farverige fisk i et af aquarierne som pryder centrene.