logotype
logotype

Krydstogter fra Barcelona 2024 & 2025

Cruise i Middelhavet fra Barcelona

Tapas, sol, storby, strand, shopping og La Sagrada Familia. det er blot et lille udpluk af hvad den catalanske hovedstad Barcelona har at byde på. Mange krydstogter i Middelhavet starter i eller kommer forbi denne livlige metropol, hvor du også bør unde dig selv at se et par af den berømte arkitekt Antoni Gaudis vidundere som boligkomplekset La Pedrera eller Parc Güell, begge med på UNESCOs verdensarvsliste. Hvis du har et par timer i byen og bare lige skal opleve et turist-hotspot, så er den brede boulevard La Rambla stedet, hvor high-end shopping flyder sammen med simple gadesælgere, hyggelige caféer og små restauranter og barer.

Gaudis nok mest berømte værk, La Sagrada Familia (den ufuldendte kirke, som er lige ved at være færdig) er et kunststykke i catalansk modernisme og altid et besøg værd. Med de mange farverige og høje spir, er bygningen let at spotte fra et andet af byens seværdige steder, nemlig Montjúic bjerget, hvor de Olympiske Lege i 1992 blev afholdt. Herfra har man også en fantastisk udsigt over havnen og de mange krydstogtskibe – og for en endnu bedre og panoramisk udsigt, så tag svævebanen, som går hele vejen ned til havnen, det er en ret sjov oplevelse, for alle aldre.

GO-Cruise hjælper gerne med fly og hotel i Barcelona, blot kontakt os for at høre nærmere.
Vil du gerne have en fuld pakkerejse, hvor fly er inkluderet i prisen på forhånd, så har vi lavet en række forslag til cruises, som er pakket med fly på forhånd, også i Middelhavet. Dem kan du finde her krydstogt med fly.

Din søgning gav følgende resultat