Vores billigste krydstogter i november 2025
⏳Sidste chance ⏳
Efteråret har omfavnet Danmark, og vi længes efter varmen. Tag afsted på et krydstogt i november og oplev smukke rejsemål under lune himmelstrøg. Lige nu kan du gøre et kup på vores populære cruises med afrejse i november.
Find din ferie på havet og book online idag🌴👇
Hvor skal man tage på krydstogt i november?
November er måneden, hvor mørket for alvor tager fat herhjemme, og man begynder at mærke vinteren nærme sig. Men mange steder er det stadig lunt, og dagene føles længere. I Caribien venter sol, palmer og turkist hav, og omkring De Kanariske Øer og Middelhavet kan du stadig nyde sol og behagelige temperaturer. Måske netop derfor føles november som en god måned at tage ud og opleve noget nyt.

Caribien
Når vi kommer til de mørke måneder herhjemme, så kan jeg virkelig mærke de mere eksotiske steder kalde på mig, og Caribien er bare eksotisk med azurblåt hav, sus i palmerne, kokosnøddrinks og kridhvidt sand, det er bare så godt.

Middelhavet
Det er stadig lunt i Middelhavet især hvis man holder sig til den vestlige del med Spanien og Italien. Her kan man ofte sidde ude ikke blot om dagen men også om aftenen og nyde alt godt fra de to køkkener uden at fryse r... af.

Kanarieøerne
På De Kanariske Øer mærker man knap nok, at kalenderen siger november. Dagene er lyse, temperaturen ligger omkring de 25 grader, og havet er stadig varmt nok til en svømmetur. Her kan du spise frokost under åben himmel, gå en tur langs stranden og glemme alt om mørke eftermiddage derhjemme.
Populære Havne i November Måned
Der er mange havne, man kan besøge i november, men nogle gør bare lidt ekstra indtryk på denne tid af året. Temperaturen er behagelig, og stemningen mere autentisk, når de store turistflokke er væk. Her finder du havne, hvor man stadig kan sidde ude, mærke solen og opleve bylivet på en mere ægte måde.

Valletta, Malta
I november er der stadig lunt på Malta, og Valletta en flot, flot by, hvor skibene lægger til midt i den gamle bydel. Her kan du gå gennem de smalle gader og spise lokalt i havnen.

Barcelona
Byen er efterhånden godt besøgt, men i november er der mærkbart færre trods alt. Lige så vigtigt er det, at vejret stadig er rigtig fint. Besøg en af de mange Gaudí-bygninger, tag en tur med gondolen over havnen og nyd tapas og et glas vin, mens der er lidt bedre plads i byen.

Castries, Saint Lucia
Når man sejler ind mod Castries, rejser de grønne bjerge sig i baggrunden, og man kan næsten dufte krydderierne, som øen er kendt for. November byder på tropiske dage, hvor du kan nyde stranden tæt på havnen eller tage en tur forbi markedet og købe krydderier.

Colón, Panama
Colón ligger, hvor Panamakanalen møder Caribien, og herfra kan du tage på tur i regnskoven og se de store skibe passere gennem kanalen. November er en god måned at besøge Colón, for det er her mange af krydstogterne gennem Panamakanalen sejler.