Transatlantisk krydstogt 2026 & 2027

På et transatlantisk krydstogt får du nærmest tre rejser i én. Oplev Europa, nyd dagene på Atlanten og gå i land i USA, Caribien eller Sydamerika.

Ruterne er forskellige og kan blandt andet byde på stop ved Madeira, Azorerne, Shetlandsøerne, Grønland, og Newfoundland. Samtidig er priserne ofte rigtig gode, så her får du virkelig meget krydstogt for pengene. Enkelte afgange sejler endda til eller fra København.

transatlantisk krydstogter go-cruise

På et krydstogt over Atlanten får du virkelig meget for pengene

Står et krydstogt over Atlanten også på din ønskeliste, så er her et par gode grunde til hvorfor du skal tage afsted.

1. Priserne er ofte rigtig gode🪙
Du får som regel overraskende meget krydstogt for pengene på et transatlantisk krydstogt, det er her dagsprisen som regel er billigst når man sammenligner med andre krydstogter.

2. Du får nærmest tre rejser i én - Europa, USA & Atlanten 🌊

Uanset om rejsen begynder i Europa eller Amerika, er der meget at opleve undervejs. Du kan for eksempel starte i Europa, besøge Madeira eller Azorerne, krydse Atlanten og senere sejle ind mod New Yorks skyline, strandene i Caribien eller storbyerne i Sydamerika. Du kan også vælge at tage turen den modsatte vej.

3. Du sejler i historiens kølvand 🛳️

Gennem tiden har millioner af europæere krydset Atlanten på vej mod et nyt liv i Amerika. I dag foregår rejsen under helt andre forhold, men der er alligevel noget særligt ved at sejle over det samme ocean og forestille sig, hvordan turen må have været dengang eller, det synes jeg i hvert fald.

4. Du får masser af tid til at slappe af📖

På et transatlantisk krydstogt er der flere dage til søs. Her kan du sove længe, ligge ved poolen, læse en bog og nyde, at der ikke er noget, du skal nå. For mange er dagene midt ude på Atlanten faktisk noget af det allerbedste ved hele rejsen.

5. Sejler de alle den samme rute over Atlanten?

Nej, selvom alle krydstogterne krydser Atlanten, er ruterne og mulighederne meget forskellige. Nogle sejler mellem Sydeuropa og USA, mens andre fortsætter til Caribien eller Sydamerika. Undervejs kan der være stop på Madeira, Azorerne eller De Kanariske Øer, og enkelte krydstogter sejler endda til eller fra København.

Pro-tip! Læg gerne et par ekstra dage i den by, hvor krydstogtet begynder eller slutter. New York, Miami, Buenos Aires eller Rio de Janeiro er trods alt ikke de værste steder at forlænge ferien 😜

Din søgning gav følgende resultat