singlerejser

Krydstogt Singlerejser

Krydstogter er perfekte som singlerejser 🙋‍♀️

Hvis du planlægger din næste singlerejse, så snyd ikke dig selv for at prøve et krydstogt. Et krydstogt, er det en rejseform, der faktisk passer rigtig godt til solo-rejsende. Mange forestiller sig måske, at et krydstogt handler om par og familier, men virkeligheden er, at der i dag er gode forhold for singler, både i forhold til kahytter og det sociale.

En af de største fordele er, at du kun skal pakke ud én gang. Du har din egen kahyt, din faste base, og alligevel vågner du op et nyt sted næsten hver dag. Det gør det nemt og overskueligt, og du slipper for at planlægge transport, finde hoteller og koordinere dagsprogrammer selv.

Flere krydstogtrederier har i de senere år tilpasset sig single- og solo-rejsende. Norwegian Cruise Line har fx "Studio"-kahytter (kategori T1), som kun kan bookes af én person. De er mindre, men funktionelle, og inkluderer adgang til en lounge kun for solo-gæster, hvilket kan være en afslappet måde at møde andre, der også rejser alene. Her er det helt acceptabelt at dukke op alene og falde i snak, men det er også helt fint bare at drikke sin kaffe i fred.

Ombord er der som regel nok at lave, og det er nemt at være med, eller lade være. Du kan spise på egen hånd i buffetrestauranten eller vælge at sidde sammen med andre i hovedrestauranten. Nogle skibe tilbyder endda fællesborde eller møder for solo-rejsende den første dag.

Hvis du er lidt bekymret for, om du kommer til at føle dig alene på dit single-krydstogt, er det værd at nævne, at det ofte er nemmere at falde i snak med folk på krydstogt end mange andre steder. Der er mange naturlige kontaktpunkter, og det er helt normalt, at folk rejser alene.

Alt i alt er et krydstogt for singler en praktisk måde at rejse alene på. Du får privatliv, hvis du ønsker det, og mulighed for selskab, når det passer dig. Der er styr på det meste, og det hele er samlet ét sted.

Find det krydstogt du synes bedst om og når du bestiller, så husk at vælge 1 voksen, for at se den korrekte pris og det er også først efter du har valgt 1 voksen, at rederiernes singlekahytter bliver vist.

Din søgning gav følgende resultat