Krydstogt København til Barcelona 2027 & 2028
Start ferien i København, og sejl hele vejen til Middelhavet. Undervejs bliver turen mod syd en del af ferien, med besøg i havnene på ruten og tid til at nyde livet om bord.
Her får du et krydstogt, der besøger flere lande og dermed giver dig mulighed for at opleve forskellige byer, kulturer og lokale køkkener på vejen. Samtidig er et krydstogt fra Danmark til Middelhavet et prisbilligt alternativ til mange andre krydstogter og en af de krydstogtrejser hvor man får meget for pengene.


Sejl fra København til Barcelona
På et krydstogt fra København til Barcelona får du både dage til søs og besøg i en række havne undervejs, mens dagene på havet er en stor del af rejsen. Her kan du spise en langstrakt morgenmad, finde din yndlingsplads på dækket og få prøvet nogle af skibets restauranter og aktiviteter.
Ruten og antallet af stop varierer fra rejse til rejse, så jeg vil anbefale at kigge på hele sejlruten. Måske er det netop en af byerne undervejs, der gør, at du vælger den ene afgang frem for den anden eller prisen.
Forlæng ferien
Når nu du er kommet så langt, så forlæng ferien med et par dage i Barcelona, nyd tapas, vin, Gaudis bygninger, tag med gondolen over byen og besøg det skønne markedet lige ved Ramblaen. Her er nok at give sig til, og masser af steder at bo. Vi har udvalgt de hoteller vi selv bruger i Barcelona, som du kan tilvælg efter du har valgt dit krydstogt og kahyt.

Sejl fra København til Genova, Norditalien
Du kan også sejle fra København til Genova, hvor du kan forlænge ferien på den italienske riviera.
I Genova vil jeg anbefale at gå på opdagelse i den gamle bys smalle gader og finde et sted, der serverer pasta med byens egen pesto eller besøg byens ældste kaffebar med klinker på vægge og luft og en faaantastisk kaffe☕
Bemærk... Vil du flyve direkte hjem, skal du vælge en anden ankomsthavn end Genova, da flyrejserne herfra til Danmark er med mellemlanding. Til gengæld er Genova en hyggelig by, som jeg synes, det er synd at fravælge alene på grund af et par timers ekstra rejsetid.

Sejl fra København til Savona
Du kan også sejle fra København til Savona og forlænge ferien på den italienske riviera. Gå en tur omkring den gamle havn, slå dig ned med en espresso, eller tag videre til en af kystens små badebyer. Forlæng evt. ferien med et par dage i Varigotti, hvor pastelfarvede huse ligger helt ned til stranden.
Bemærk: Fra Savona går hjemrejsen typisk fra Nice eller Milano. Regn derfor med et par timers transport fra havnen til lufthavnen, når du planlægger din hjemrejse.

Du kan også sejle fra København til Marseille og allerede under indsejlingen får du kig til kysten og storbyen, der breder sig op ad bakkerne.
Jeg vil anbefale at tage min. en ekstra dag eller to her. Gå på opdagelse i de smalle gader i Le Panier, spis frokost ved den gamle havn, Vieux-Port, og prøv byens berømte fiskesuppe, bouillabaisse.
Husk at tjekke sejlruten, når du vælger dit krydstogt, for både rejsens længde og havnene undervejs varierer.

