Alt du skal vide om dit flodkrydstogt med VIVA Cruises

Tak for din bestilling hos GO-Cruise.

Vi glæder os til at sende dig afsted på et skønt flodkrydstogt. Vi har samlet de vigtigste informationer om din rejse her, så du nemt kan forberede dig på ferien.

Vilkår & Handelsbetingelser

Her finder du de handelsbetingelser du accepterede ved bestilling af din rejse samt information om betaling af dit krydstogt.

Her finder du alle vigtige oplysninger om betaling af din rejse, herunder betalingsfrister og betalingsmetoder samt hvad du skal være opmærksom på ved bankoverførsel og kortbetaling. Vi guider dig trin for trin, så din betaling bliver registreret korrekt og til tiden.

Klik på linket her for at sikre en problemfri betaling og en tryg rejse.

Inden afrejse

14 dage +/- før afrejse fremsendes din billet på den mail du har brugt ved booking.
Du kan enten medbringe den digitalt eller printet ud, det er helt op til dig.

Ja.
Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter krydstogtets afslutning.

Sammen med din billet, som fremsendes cirka 14 dage før afrejse, modtager du også adressen på skibet på afrejsedagen samt oplysninger om, hvor skibet ligger ved rejsens afslutning.

14 dage +/- før afrejse modtager du information om de udflugter, der tilbydes på dit krydstogt.

Ønsker du at bestille udflugter på forhånd, sender du blot en mail til info@go-cruise.dk med dit ordrenummer og navnet på de udflugter, du ønsker. Så sørger vi for at bestille dem til dig.

Du er også velkommen til at vente og bestille udflugterne direkte ombord på skibet, hvis du foretrækker det.

Hos VIVA Cruises skal du ikke lave online check in.

Godt at vide

Alle kahytter har 220 V stikkontakter, som passer til danske stik.

Hver aften kan du finde dagsprogrammet på TV'et i kahytten med information om den næste dag. Her finder du blandt andet sejladsplan, ankomst- og afgangstider samt øvrige praktiske oplysninger. Personalet ombord gennemgår også dagens program og informerer om udflugter og andre vigtige oplysninger. Af hensyn til miljøet udleveres der ikke en trykt udgave.

WiFi er inkluderet ombord på alle VIVA Cruises' skibe. Hastigheden kan variere afhængigt af, hvor skibet sejler.

Drikkepenge til besætningen er inkluderet i prisen. Du behøver derfor ikke at betale ekstra ombord.

Valutaen ombord er euro (€). Vi anbefaler, at du medbringer et mindre kontantbeløb til personlige indkøb i land, da mindre butikker og markeder ikke altid tager imod betalingskort.

Der er ingen formel dresscode ombord. Om dagen anbefaler vi praktisk og behageligt tøj, mens de fleste gæster vælger en pæn, afslappet påklædning til aftensmaden.

Alle kahytter har Nespresso-maskine, minibar med inkluderede drikkevarer, badekåbe, hårtørrer, aircondition og WiFi.
Har du medicin, der skal opbevares køligt, kan du bruge i minibaren i kahytten.

Flodkrydstogter er desværre ikke velegnede for kørestolsbrugere eller gæster med meget begrænset mobilitet. Undervejs lægger skibet ofte til uden ramper, og det kan være nødvendigt at gå gennem andre skibe for at komme i land. Du skal derfor selv kunne gå af og på skibet uden hjælp.

Ønsker du at ryge under krydstogtet, kan det ske på de udendørs områder, hvor det er tilladt. Rygning er ikke tilladt indendørs eller i kahytterne.

Der kræves ingen særlige vaccinationer til VIVA Cruises' flodkrydstogter i Europa. Vi anbefaler dog altid, at du holder dig orienteret om de gældende anbefalinger inden afrejse.

Vi anbefaler at du medbringer det blå EU kort. Bemærk at det blå EU kort ikke har samme dækning, som det gule sygesikringsbevis og dækker kun efter reglerne i det pågældende land. Der er egenbetaling forbundet med brug af det blå EU kort, som ikke bliver refunderet ved hjemkomsten til Danmark medmindre du har en rejseforsikring. Vi anbefaler derfor på det kraftigste, at du tegner en rejseforsikring når du skal ud at rejse.

GO-Cruise anbefaler, at du altid tegner en rejseforsikring, så du er dækket hvis uheldet er ude. Har du allerede en forsikring, så anbefaler vi, at du tjekker inden afrejse om du er tilstrækkeligt dækket, med de forsikringer du har. Især kreditkort forsikringer kan være begrænset af restriktioner, så endelig tjek dem godt igennem.

Du bestemmer helt selv, om du vil gå i land eller blive ombord, når skibet ligger i havn.

På et flodkrydstogt er selve sejladsen en stor del af oplevelsen. Skibet sejler derfor både om dagen og om natten, så du kan nyde landskabet undervejs.