Vigtig info om dit krydstogt med MSC Cruises

Tak for din bestilling hos GO-Cruise.

Vi glæder os til at sende dig afsted på et fantastisk krydstogt. Her finder du de vigtigste informationer om din rejse samlet ét sted. Vi har forsøgt at gøre det så overskueligt og nemt som muligt.

Vilkår & Handelsbetingelser

Her finder du de handelsbetingelser du accepterede ved bestilling af din rejse og al informationen omkring hvordan du nemt og hurtigt får betalt din rejse.

💳 Alt om betaling af din rejse

Her finder du alle vigtige oplysninger om betaling af din rejse – herunder betalingsfrister, metoder og hvad du skal være opmærksom på ved bankoverførsler og kortbetalinger. Vi guider dig trin for trin, så din betaling bliver registreret korrekt og rettidigt.

Klik på linket her for at sikre en problemfri betaling og en tryg rejse.

Følg trinene herunder for at få din billet til krydstogtet.

Her finder du en enkel guide til, hvordan du registrerer dig og får din krydstogtbillet.

Efter du har bestilt og fået bekræftet dit krydstogt med MSC Cruises, kan du logge ind og skræddersy din ferie ombord, tilkøb udflugter, drikkepakker, WiFi pakker, bestil middag i specialrestauranter, spapakker og lave online check-in. Det er altid billigere at tilkøbe ekstra services hjemmefra end ombord på skibet, ofte sparer man 15-20 % ved at bestille på forhånd, sammenlignet med priserne ombord.

Brug nedenstående link og administrer din booking hos MSC

BRUG DETTE LINK TIL MSC CRUISES

For at logge ind og administrere din booking hos MSC skal du bruge rederiets bookingnummer samt fornavn(e) og efternavn på en af personerne i kahytten. BEMÆRK, at navnene SKAL indtastes præcis, som de står i jeres booking hos MSC, ellers kan systemet ikke finde jeres booking. Æ bliver til AE, Ø bliver til O og Å bliver til A i MSC's system, hvis jeres navn indeholder et af disse danske bogstaver.

Særligt omkring drikkepakker:
Det er altid muligt at bestille en drikkepakke sammen med sit krydstogt hos MSC på vores hjemmeside. Hvis man ikke har tilkøbt en drikkepakke ved bestillingen, anbefaler vi, at man gør det i god tid inden afrejse. Bemærk, at der i nogle områder af verden er lovgivning, der gør, at man ikke kan tilkøbe en drikkepakke ombord på skibet den første dag, derfor skal den bestilles hjemmefra i god tid.

Du kan forbinde din konto med dit forestående krydstogt hos MSC via app'en og foretage tilkøb, lave online check-in og se det daglige program ombord via app'en. Bemærk, app'en fungerer først fra du går ombord på skibet.
DOWNLOAD APP'EN HER
Bemærk, app'en er rederiets og GO-Cruise har ingen rettigheder eller adgang hertil.

Du kan lave online check-in hos MSC Cruises så snart du har booket og fået dit cruise bekræftet og indtil 48 timer før afrejse.

LAV ONLINE CHECK-IN HOS MSC HER

Det kan godt tage lidt tid at lave online check-in, så sæt dig med en kop kaffe og følg stille og roligt instruktionerne på skærmen trin for trin og se også gerne vores råd herunder.

For at lave online check-in skal du bruge dit pas og bestillingsnummer fra rederiet, som du finder på din bestillingsmail fra GO-Cruise samt i Min Rejse. Du skal skrive dit fornavn/e og efternavn/e præcis som det fremgår i Min Rejse.
Online check-in skal laves på alle rejsende.

Bemærk, rederiets system til at lave online check-in er på engelsk, hvilket har indflydelse på hvordan du skal skrive dine oplysninger:
– æ, ø og å findes ikke på engelsk. Skriv i stedet bogstaverne således: æ = ae, ø = oe, å = aa. Dette gælder alle oplysninger, navne, adresser osv. Bindestreg og specialtegn godtages ikke.
Telefonnumre skrives med +45 eller 0045 foran – du kan som oftest se det på feltet hvor du skal indtaste nummeret om der står 00 foran, så betyder det at du skal skrive 0045 eller den landekode der passer til dit land.
Felter markeret med stjerne (*) skal udfyldes for at kunne komme igennem online check-in. Felter uden stjerne er ikke nødvendige at udfylde. Flere af systemerne gemmer ikke oplysningerne, hvis du går ud af dem inden du er færdig med at udfylde alle oplysninger.

Når du har gennemført online check-in korrekt, og der er under 25 dage til krydstogtet starter, kan du udskrive din endelige krydstogtbillet/boardingpas, ca. 24 timer efter check-in er gennemført og har du oplyst din mailadresse ved bestilling fremsender MSC automatisk en mail med boardingkort og billet.
Hvis I ikke har gennemført online check-in hjemmefra, gør I det bare i krydstogthavnen inden ombordstigning.

Tilkøb til dit krydstogt

Her finder du en oversigt over de vigtigste tilkøb til dit krydstogt. Du kan blandt andet bestille udflugter gennem rederiet eller planlægge oplevelser på egen hånd i land.

Vi viser dig også, hvor du kan bestille ekstra services før rejsen og hvordan du kan gøre din ferie endnu mere fleksibel med fx bagageopbevaring i havnebyen før eller efter krydstogtet.

Efter du har bestilt dit krydstogt og kan du logge ind hos MSC Cruises kan du bestille udflugter og ekstra services, som WiFi, massage og alt det andet man kan tilkøbe direkte hos rederi.

BRUG DETTE LINK TIL MSC CRUISES

Vidste du, at du nemt kan booke spændende udflugter og aktiviteter udenom krydstogtsrederiet?

Med GetYourGuide kan du nemt finde og booke et bredt udvalg af oplevelser over hele verden, herunder sightseeingture, seværdigheder, udflugter og sjove aktiviteter.

Fordele ved at booke gennem GetYourGuide
Stort udvalg: Udforsk alt fra lokale ture og kulturelle oplevelser til adrenalinfyldte aktiviteter på alle destinationer.

Konkurrencedygtige priser: Spar penge ved at booke direkte hos lokale leverandører.

Fleksibilitet: Planlæg dine aktiviteter, så de passer til din dagsrytme og interesser.

Brugervenlig platform: Find, sammenlign og book oplevelser nemt via deres hjemmeside eller app.

Gør dit krydstogt til en mere personlig og uforglemmelig oplevelse ved at vælge de aktiviteter, der passer bedst til dig.

BESTIL UDFLUGTER OG AKTIVITETER HER

Husk at du skal være tilbage på skibet minimum 2 timer inden den planlagte afgang.

Krydstogter er utvivlsomt en fantastisk måde at udforske verden på, men de kan også være en logistikmæssig udfordring, det ved vi godt, især når det kommer til bagage. Forestil dig, at du har netop stået af et fly, klar til at begynde dit krydstogteventyr, eller at du har lige sagt farvel til krydstogtskibet og har hele dagen foran dig i byen, men hvad skal du gøre med dine store kufferter? GO-Cruise har indgået et samarbejde med LuggageHero, som gør ferien meget nemmere.

Læs mere her og få mest muligt ud af din ferie!

Her er alt det praktiske omkring selve rejsen

Her har vi samlet de vigtigste praktiske oplysninger, du skal kende før dit krydstogt. Det gælder blandt andet krav til pas, information om flyrejser, rejser med børn, visumregler og særlige forhold ved graviditet.

Vi anbefaler, at du læser punkterne igennem i god tid før afrejse, så du er sikker på, at alle dokumenter og oplysninger er på plads inden rejsen.

Vi har samlet en række tips og info som er god at vide når man skal på cruise. Bl.a. info om betaling ombord, elektricitet, alles pas SKAL være gyldigt 6 måneder efter krydstogtets afslutning, håndklæder, rygning, vaccinationer osv.

Læs mere her

Uanset hvor krydstogtet sejler hen, skal alle pas være gyldige i mindst 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Når man rejser på krydstogt, befinder man sig i internationalt farvand, og derfor skal alle rederier sikre, at alle pas er gyldige i mindst 6 måneder efter den sidste dag på krydstogtet. Det gælder for alle passager, også børn og spædbørn.

Rejser du med børn, men uden begge forældre, eller har du et barn med som ikke er en del af din egen familie eller har dit barn et andet efternavn end jer selv eller er du værge for barnet/børnene, så læs denne del, som er vigtig info.

I henhold til MSC Cruises Rejsebetingelser Punkt 5:

5.3 Passagerer under 18 år (eller under 21 år for passagerer, der går ombord på et amerikansk krydstogt) skal rejse med deres forældre eller værger. Hvis en af barnets forældre ikke er med på krydstogtet, kræves et skriftligt certifikat ved reservationen i overensstemmelse med det land, hvor barnet er bosat, fra den ikke-tilstedeværende forælder, som giver barnet ret til at rejse.

5.4 Hvis den mindreårige rejser med passagerer, der ikke er dens forældre eller værger, kræver MSC Cruises ved reservationen et dokument underskrevet af sine forældre eller værger, som godkender en person, der er ansvarlig for den mindreårige i overensstemmelse med Selskabets politik.

Nedenfor finder du en formular, som skal udfyldes, underskrives og medbringes til check-in. Formularen skal kun fremvises, hvis MSC eller de lokale myndigheder anmoder om det. Det er vigtigt, at formularen underskrives af en forælder, der enten har delt forældremyndighed eller eneforældremyndighed over det medrejsende barn.

DU FINDER FORMULAREN HER

Side 1 af 4 er den eneste side, der skal udfyldes, hvis du rejser alene med et barn uden den anden forælder eller værge. Side 2 til 4 vedrører handicap eller behov for særlig assistance under rejsen.

Flere lande kræver gyldigt visum ved indrejse (også selv om du bliver på skibet og ikke går i land) . Det er derfor vigtigt, at du i god tid inden afrejse kontrollerer hvilke visumregler der gælder for din ferie og får lavet evt. fornødne visa, da du ellers kan blive nægtet ombordstigning.

Du kan nemt tjekke om der kræves visum på nogle af dine stop via CIBTvisas, tjek det HER.

Det er op til dig som rejsende, at sørge for at du har visum i orden, men GO-Cruise hjælper naturligvis med at svare på spørgsmål, så godt vi kan.

Her er de mest almindelige forhåndsregistreringer;

ESTA USA
En ESTA er en forhåndsregistrering, som skal laves minimum 3 dage inden afrejse til USA uanset om du skal til USA eller blot mellemlander. Vi anbefaler, at du laver den i god tid, og gør opmærksom på at GO-Cruise ikke må lave den for dig, da det er et personligt dokument.

Det koster fra 40 USD per person og alle skal have deres egen, som skal printes ud og medbringes.
Du kan søge via linket her ESTA ansøgning

eTA CANADA
Canada har et registreringssystem, det hedder en eTA og skal ligeledes udfyldes, godkendes og medbringes. Dette uanset om du skal til Canada eller blot mellemlander. Den koster ca. 14 CAD per person.
Du kan søge via linket her eTA ansøgning

Storbritannien (ETA): Obligatorisk ved indrejse eller transit. Pris: fra £16-24 pr. person.
Du kan søge via linket her

Er du gravid, så kan du rejse på krydstogt indtil uge 24 af din graviditet. Når du først er gået ind i uge 24 af graviditeten, kan du desværre ikke tage på krydstogt. Det er noget rederierne går meget op i og du vil blive afvist, hvis du er længere henne.

Vær opmærksom på, at rederierne kan kræve en attest fra din læge, på engelsk, hvor der står hvor langt henne du er, samt at du er i god form og ingen problemer har med din graviditet. Uden denne attest kan du også risikere at blive afvist ved ombordstigningen.

Når I har gennemført online check-in, modtager I en mail med emnet "Eticket - DIT BOOKINGNUMMER HOS MSC".

I mailen finder I den vedhæftede PDF-fil "Useful_Guide". Under afsnittet "EMBARKATION PORT", som typisk findes på side 3, står adressen på jeres afrejsehavn.

I samme mail finder I også PDF-filen "Cruise_Ticket". Her finder I jeres Embarkation Form, som skal bruges ved ombordstigningen. På side 3 og 4 finder I jeres fortrykte bagagetags med kahytsnummer.

Bagagetags udleveres også i afrejsehavnen, så I behøver ikke printe dem hjemmefra. Husk blot at skrive jeres kahytsnummer på bagagetagget, så bagagen bliver leveret til den rigtige kahyt.