logotype
logotype

Vigtig info om dit krydstogt med HX Hurtigruten Expeditions

Vilkår & Handelsbetingelser

💳 Alt om betaling af din rejse

Her finder du alle vigtige oplysninger om betaling af din rejse – herunder betalingsfrister, metoder og hvad du skal være opmærksom på ved bankoverførsler og kortbetalinger. Vi guider dig trin for trin, så din betaling bliver registreret korrekt og rettidigt.

Klik på linket her for at sikre en problemfri betaling og en tryg rejse.

Check-in online, skibsmanifest, rejseforsikring, billetter og vigtig info til din rejse!

Da du skal på et ekspeditionskrydstogt er det ekstra vigtigt, at du læser denne del her igennem. Ekspeditioner foregår ofte i fjerntliggende områder, hvorfor der gælder andre regler end på et 'almindeligt' krydstogt. Det er den rejsendes eget ansvar at medbringe eller indsende alle nødvendige dokumenter.

Alle rejsende skal have en gyldig rejseforsikring, der dækker hele varigheden af rejsen. Forsikringen skal som minimum omfatte medicinske udgifter i forbindelse med sygdom eller personskade samt hjemtransport ved internationale rejser.

Det er dit ansvar at sikre, at forsikringen dækker dine personlige behov, herunder eksisterende medicinske tilstande, og eventuelle ekstra omkostninger i tilfælde af uforudsete hændelser under rejsen.

For ekspeditioner til Antarktis, se afsnittet Antarktis for yderligere information.

På HX kalder man det ikke online indtjekning, men man skal stadig indsende informationer til rederiet, de kalder det et skibsmanifest og det SKAL udfyldes senest 8 uger før din ekspedition starter. Alle rejsende skal udfylde et skema hver.

UDFYLD SKIBSMANIFEST / ONLINE CHECK IN HER

Bemærk, du kan IKKE logge ind via HXs hjemmeside, da rejsen er købt hos et rejsebureau og ikke gennem HX, men du får naturligvis stadig alle de informationer du skal bruge, bare på dansk og fra os istedet.

Antarktis:
Der gælder helt særlige regler når man skal til polarområdet Antarktis, læs mere under sektionen ANTARKTIS - SÆRLIG VIGTIG INFORMATION.

Når du har lavet online check in for alle rejsende (indsendt skibsmanifest online) samt medicinsk spørgeskema for Antarktis, kommer rejsedokumenterne med alt fra HX ca. 30 dage før afrejse.

De detaljerede dokumenter indeholder oplysninger såsom dit tildelte tidspunkt for ombordstigning og en oversigt over eventuelle forhåndsbestilte ekstra tjenester gennem HX såsom:

  • Transport
    Flyrejser
    Programmer før og efter ekspedition

I receptionen står personalet klar til at tage imod dig når du kommer ombord, og her får du dit skibskort, som bruges som nøglekort, betalingskort (hvis du nu finder noget godt i butikkerne) samt til at tjekke ind og ud af skibet på turen.

Download app'en hjemmefra og få adgang til din rejse ombord. Du kan se din reservation hos HX via app'en og bruge den ombord for at holde dig opdateret under hele rejsen og se det daglige program.

DOWNLOAD HXs APP FOR APPLE STORE HER
DOWNLOAD HXs APP FOR GOOGLE PLAY STORE HER

Bemærk, app'en er rederiets og GO-Cruise har ingen rettigheder eller adgang hertil.

Gul feber

Visse dele af Syd- og Mellemamerika og vores destinationer i Vestafrika ligger i “endemiske zoner for gul feber”. Det betyder, at det er obligatorisk for alle rejsende, der er over ni måneder gamle, at få en vaccination mod gul feber inden rejse til disse regioner. 
Bemærk venligst, at dette ikke omfatter rejsende, der kun besøger Antarktis.

Certifikatet for gul feber er kun gyldigt fra ti dage efter vaccinationen. Hvis man ikke har nået at få vaccinationen i tide, kan man blive nægtet adgang til disse områder eller blive sat i karantæne i op til seks dage. HX Hurtigruten Expeditions kan ikke påtage sig noget ansvar, hvis en sådan situation opstår.

Hvis man har brug for et vaccinationscertifikat til det land, man besøger, men ikke kan få vaccinationen af medicinske årsager, skal man kontakte et vaccinationscenter for gul feber eller sin læge. De kan udstede et undtagelsescertifikat, der kan accepteres af myndigheder i lande, der normalt kræver et vaccinationscertifikat.

Zikavirus

Også zikavirus findes i Mellem- og Sydamerika og Sydafrika, så man rådes til at kontakte sin læge for at gøre sig bekendt med risiciene, især hvis man forsøger at blive gravid eller er gravid.

Yderligere information

Ved rejser til lande, der er kendte for at have risiko for smitte med gul feber eller zikavirus, anbefaler vi også rejsende at medbringe langærmede skjorter/trøjer og passende bukser til ekspeditioner samt deres egne forsyninger af insektmiddel. 

VIGTIG INFORMATION: HELBREDSFORMULAR

For at deltage i en HX-ekspedition til Antarktis skal alle gæster (inklusive børn) udfylde og indsende en medicinsk screeningsformular.

Hvorfor er det nødvendigt?

  • HX sejler i fjerntliggende områder med begrænset adgang til lægehjælp og redningstjenester, især i polarområderne.
  • Sikkerhed og sundhed for både gæster og besætning er en topprioritet, og det er vigtigt at sikre, at alle rejsende er raske nok til turen.
  • Skibets læge har kun et begrænset udvalg af medicin og udstyr, hvilket kan gøre behandling af selv mindre sygdomme vanskelig.

Sådan udfylder du helbredsformularen

  • Formularen består af to dele: din del og lægens del – begge skal udfyldes og underskrives.
  • Hvis din egen læge ikke kan eller vil udfylde den, kan du kontakte en anden læge eller benytte en online lægetjeneste.
  • Vikand Medicals tilbyder en digital konsultationstjeneste, hvor du kan få formularen udfyldt. Book en tid via Vikand-portalen.
  • Formularen kan udfyldes af en læge, osteopat eller lægeassistent.
  • HX accepterer kun helbredsformularer indsendt via Vikand-portalen, da de er specifikt udarbejdet til HX-ekspeditioner.

📌 UDFYLD SCREENINGSFORMULAREN HER

Behandlingstid og svar

  • Hvis formularen indsendes 4-8 uger før afrejse, modtager du svar inden for tre hverdage.
  • Ved indsendelse mere end otte uger før afrejse kan svartiden være længere.
  • Hvis der er tvivl om din egnethed til ekspeditionen, kan der være behov for en ekstra vurdering, hvilket kan tage op til en uge.

Afvisning og refundering
Det lyder voldsomt det ved vi godt, men det er vigtigt at tænke på, at du skal rejse til et virkelig fjernt område på Jorden. Kun omkring 0,1 % af alle HXs gæster dumper i helbredsundersøgelsen.

  • Hvis din formular afvises af medicinske årsager, refunderer HX 100% af alle bestillinger foretaget via dem, inklusive fly, hotel og transport. Bemærk! Andre rejsekomponenter som fly og hotel som ikke er inkluderet i HX pakken, ikke kan refunderes.

Sørg for at indsende din formular rettidigt, så du kan glæde dig til dit eventyr i Antarktis! ❄️🚢

Børn er velkomne, men der gælder særlige regler afhængigt af destinationen.

  • Antarktis og South Georgia: Børn under 5 år kan ikke deltage på ekspeditioner til disse destinationer. Børn under 12 år vurderes individuelt for deltagelse i udflugter ved hver landgang af sikkerhedsmæssige årsager.
  • Galápagos (Santa Cruz II): Børn under 6 år skal ved ombordstigning have en underskrevet ansvarsfraskrivelse fra forældre eller værger. Børn mellem 6 og 18 år, der rejser med kun én forælder eller en værge, skal have en samtykkeerklæring underskrevet af den anden forælder eller begge forældre, hvis barnet ledsages af en værge.

Har du spørgsmål om at rejse med børn? Kontakt os gerne for nærmere information.

Udover hvad du normalt pakker på en rejse, så anbefaler vi, at du også medbringer følgende på din ekspedition:

  • Kreditkort
  • Oplader til mobiltelefon, ur og andre ting, du har, der skal oplades
  • Kikkert, kamera og eventuelt ekstra hukommelseskort
  • Løbesko og gode gå-/vandre sko. Bemærk venligst, at til nogle vandreture kan det være obligatorisk med vandrestøvler med god støtte til anklerne.
  • Lille rygsæk til landgange og udflugter
  • Tyk sweater, fleece / uldsokker, handsker, halsedisse/tørklæde, hue
  • Solcreme, solbriller og badetøj
  • Vind- og vandtæt jakke og bukser (du får en vand- og vindtæt jakke ombord til at tage med hjem, så hvis du ikke har en, behøver du ikke at købe en)
  • Uldundertøj/termoundertøj
  • Træningstøj, hvis du vil bruge træningsrummet ombord eller løbe-/gangbanen udenfor

Vidste du, at du nemt kan booke spændende udflugter og aktiviteter udenom krydstogtsrederiet?

Med GetYourGuide kan du nemt finde og booke et bredt udvalg af oplevelser over hele verden, herunder sightseeingture, seværdigheder, udflugter og sjove aktiviteter.

Fordele ved at booke gennem GetYourGuide
Stort udvalg: Udforsk alt fra lokale ture og kulturelle oplevelser til adrenalinfyldte aktiviteter på alle destinationer.

Konkurrencedygtige priser: Spar penge ved at booke direkte hos lokale leverandører.

Fleksibilitet: Planlæg dine aktiviteter, så de passer til din dagsrytme og interesser.

Brugervenlig platform: Find, sammenlign og book oplevelser nemt via deres hjemmeside eller app.

Gør dit krydstogt til en mere personlig og uforglemmelig oplevelse ved at vælge de aktiviteter, der passer bedst til dig.

BESTIL UDFLUGTER OG AKTIVITETER HER

Husk at du skal være tilbage på skibet minimum 2 timer inden den planlagte afgang.