Mein Schiff endte i toppen
Efter vores anbefaling valgte Marlene og Jan Mein Schiff Relax til deres næste krydstogt. Hvad fungerede godt, og hvad kunne have været bedre? Her er deres oplevelse af rejsen.

🚢 Kundeoplevelse af Mein Schiff Relax
🌍 Rute: De Kanariske Øer
📅 Rejsetidspunkt: November 2025
👫 Rejste som: Par
⭐ Tidligere krydstogter: MSC Cruises, Norwegian Cruise Line, Costa Cruises
Det begyndte ikke ligefrem godt...
Ombordstigningen blev desværre ikke den start på ferien, Marlene og Jan havde håbet på. De blev bedt om at forlade terminalen af en noget sur medarbejder og først komme tilbage på deres check-in tidspunkt. Det gav en dårlig mavefornemmelse. Hvis starten var sådan, hvordan ville resten af ferien så blive?
Heldigvis vendte stemningen hurtigt.
Da det blev deres tid til at tjekke ind, blev de denne gang mødt af en smilende medarbejder, som fik dem godt ombord på Mein Schiff Relax.

Den dårlige start blev hurtigt glemt
Da Marlene og Jan åbnede døren til kahytten, begyndte den dårlige start hurtigt at fortone sig. Kahytten var måske lidt mindre end på nogle af de andre skibe, de havde sejlet med, men den var godt indrettet med masser af opbevaringsplads, og balkonen var større, end de havde forventet.
Det var dog især Roykhan og Jeff fra housekeeping, der gjorde et positivt indtryk. Allerede den første aften kom de forbi for at præsentere sig, og næsten hver dag ventede et nyt håndklædedyr på sengen.
"Vi begyndte langsomt at glæde sig til at se, hvad vores housekeeping havde fundet på."

Vi følte os hurtigt hjemme
På trods af skibets størrelse, følte de sig hurtigt hjemme. De fremhæver især indretningen af skibet med mange hyggekroge og rolige barområder, og de følte aldrig, at der var overfyldt.
Selvom der blev talt meget tysk ombord, oplevede de aldrig sproget som et problem. Personalet skiftede gerne til engelsk, når de spurgte.

Vi spiste så meget, at vi næsten ikke kunne gå fra skibet
De prøvede både hovedrestauranten og flere af skibets andre inkluderede restauranter, men som Marlene selv siger:
"Vi spiste nok mest ved den store buffet. Der var nærmest alt, hvad man kunne ønske sig."
Især wokstationen til frokost blev hurtigt en favorit. Der var også masser af kage, frugt og is.
"De havde et kæmpe udvalg af is, og det er mig en gåde, hvordan de kan have så meget forskelligt is. Der var ingen begrænsning på, hvor meget is du ville have. Isen smagte himmelsk."
Det samme gjaldt drikkevarerne, hvor udvalget var enormt eller som de siger, der var et 10 km langt drinkskort."
"Alt i alt har mad og drikke været i særklasse."
Ny favorit?

Vi kommer helt sikkert til at sejle med Mein Schiff igen
"Hvis vi skal starte med det, der kunne have været bedre, så var ombordstigningen ikke nogen succes, og underholdningen var lidt skrabet.
Til gengæld har Mein Schiff rigtig mange gode faciliteter, og personalet var i særklasse. Vi vil varmt anbefale Mein Schiff til alle, der vil lytte til vores erfaringer.
Mein Schiff nærmer sig med hurtige skridt førstepladsen blandt de krydstogtrederier, vi har sejlet med og vi kommer helt sikkert til at sejle med Mein Schiff igen, og igen.


