Mød Gitte Sørensen, medstifter og partner i GO-Cruise

Jeg har arbejdet med krydstogter siden 2005 og står bag både MyCruise og GO-Cruise.
For mig handler det ikke om at sælge flest rejser, men om at sende vores gæster på de rigtige krydstogter.

gitte go-cruise

Det jeg arbejder med idag

Mange kender mig fra rådgivning og planlægning af rejser hos GO-Cruise, men det jeg bruger mest tid på, er det bagvedliggende arbejde. Jeg finder nye rederier, forhandler aftaler, udvikler rejser og sørger for, at det vi sælger, også fungerer i praksis, og så er jeg CEO i GO-Cruise.dk

Min vej til GO-Cruise

Jeg begyndte at arbejde med krydstogter allerede i 2003 under min uddannelse, hvor jeg arbejdede med Costa Cruises krydstogtskibe når de anløb Københavns havn.

Efter min bachelor i turisme i England startede jeg hos Scandinavian Cruise Center i 2005, som dengang var Danmarks eneste klassiske krydstogtrejsebureau, og her lærte jeg branchen at kende indefra og ud.

I 2008 stiftede jeg MyCruise, hvor min erfaring og tætte samarbejde med krydstogtrederierne fra SCC var guld værd, og i løbet af få år blev det Danmarks største krydstogtrejsebureau og gazellevirksomhed.

I dag driver jeg GO-Cruise, som jeg startede i 2018 sammen med Christian Andersen og Lasse Hende Nørgaard.

Prisvindende arbejde

Jeg har aldrig været så optaget af titler, men mit arbejde er alligevel blevet bemærket undervejs, hvilket jeg selvfølgelig er ganske stolt af. B.la. har jeg modtaget en pris fra Costa Cruises samt en Career Achievement Award fra MSC Cruises, som gives til enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats i branchen.

Mit arbejde er også blevet omtalt i branchen, bl.a. i denne artikel på Standby:

Når jeg selv tager på krydstogt, vælger jeg…

…altid efter ruten og går efter det, jeg gerne vil se og opleve.

Jeg har været på over 50 krydstogter og sejlet mange steder, men vender ofte tilbage til Nordeuropa. Her finder man efter min mening noget helt unik natur i Norge, Grønland, Svalbard, Island og de britiske øer, og jeg sejler der gerne igen og igen.

Caribien er også altid et hit. Hvem kan ikke lide palmer, strande og azurblåt hav. Det samme kan man faktisk få i Grækenland, som også er helt oppe på min liste, ikke mindst på grund af maden begge steder.

Et sted mange overser, er krydstogter fra Singapore, som jeg personligt synes er synd, her kan man nemt sejle til blandt andet Thailand, Vietnam og Malaysia. Det er nemt at komme til, og naturen er igen i særklasse.

Når det kommer til rederier, vælger jeg efter hvem jeg rejser med og hvad jeg gerne vil have ud af turen. HX og deres ekspeditionsskibe er noget af det, jeg selv synes giver de største oplevelser. Rejser jeg med familien, vælger jeg ofte NCL, og Royal Caribbean vil altid have en særlig plads hos mig, som det første cruise jeg prøvede og her jeg fik min første store wow-oplevelse af et krydstogt.

Det siger vores kunder

“Jeg havde ringet mange gange med spørgsmål, og de havde svar på det hele. De lyttede til vores ønsker og fandt en løsning, der passede bedre end det, vi selv havde fundet. Vi fik en fantastisk oplevelse og sparede samtidig penge.”
– Christian, Facebook-anmeldelse

“Verdensklasse service. Aldrig har jeg haft en bedre ferie end det krydstogt, Gitte fandt til mig. God rådgivning og tydeligt, at hun har masser af erfaring.”
– Jacob, Trustpilot

“Vi har mødt stor hjælp og vejledning fra GO-Cruise hele vejen, både før, under og efter rejsen. Selv ved aflysning og ændringer var der styr på det hele. Vi vil helt sikkert bruge GO-Cruise igen.”
– Frank, Trustpilot