Oplev en af verdens sidste store vildmarker på et enestående ekspeditionskrydstogt fra Island til Grønlands spektakulære og næsten uberørte østkyst. Her venter nogle af verdens største isbjerge, majestætiske fjorde og et rigt arktisk dyreliv.
Mens mange, helt forståeligt, vælger at rejse til Vestgrønland og Diskobugten, vil jeg gerne fortælle dig, hvorfor Østgrønland er så speciel og et besøg værd.
Østgrønland byder på en helt anden, mere afsides oplevelse. Her kommer du tættere på den vilde og uberørte natur, hvor gigantiske isbjerge, spektakulære fjorde og et rigt dyreliv venter. På denne ekspedition får du mulighed for at opdage et af verdens mest fjerntliggende områder – langt væk fra turisternes spor.
"Denne tur er for dig, der ønsker at opleve spektakulær og uberørt natur, se nogle af verdens største isbjerge og komme helt tæt på det barske, rå landskab, langt væk fra civilisationen."
Rejsen finder sted i september, som en af de bedste måneder for ekspeditioner til Østgrønland. På denne tid af året tillader havisen stadig adgang til områder, der senere på året bliver utilgængelige, og du vil kunne opleve de gigantiske isbjerge i fjordene. Samtidig markerer september starten på nordlyssæsonen, hvilket giver dig endnu en fantastisk mulighed for at opleve dette spektakulære fænomen.
🔹Højdepunkter på ekspeditionen:
Isbjerge & Gletsjere:
I Scoresbysund, der er kendt for at have nogle af verdens største og mest imponerende isbjerge, får I mulighed for at opleve gigantiske isbjerge, der stammer fra enorme gletsjere. Isen her kan have helt vilde former og fantastiske blå nuancer, og med lidt held vil du se de imponerende gletsjere kælve isbjerge direkte i havet.
🐋 🐻 Dyreliv omkring Ittoqqortoormiit:
I dette område er der rigtig gode chancer for at se pukkelhvaler, vågehvaler, sæler og måske narhvaler. På land kan I spotte moskusokser, sneharer og polarræve. Hvis I er rigtig heldige, kan en isbjørn dukke op på drivisen!
🌌 Nordlys:
September er en af de bedste måneder til nordlys i Grønland, og da Ittoqqortoormiit er så isoleret, får I mørke himmelstrøg uden lysforurening – perfekte betingelser for at opleve nordlyset danse på himmelen.
🌍 Mere vild og uberørt natur:
Østgrønland er langt mere isoleret end Diskobugten. Der er færre bygder, og landskabet føles mere råt og dramatisk.
🏡 Ittoqqortoormiit - Grønlands mest isolerede bygd:
Her bor kun omkring 350 mennesker, omgivet af is og vild natur og få et indblik i den lokale inuitkultur.
__________________________________________________
Overblik over rejsen | 31. august – 10. september 2025
Dag 1: Direkte fly fra København til Reykjavik
Dag 1-2: 1 overnatning på hotel i Reykjavik inkl. morgenmad
Dag 2: Ombordstigning på vores ekspeditionsskib. Vi krydser Danmarksstrædet og sejler ind i Grønlandshavet
Dag 3-8: Udforskning af Scoresbysunds storslåede fjordsystem
Dag 9: Sejlads tilbage til Island via Danmarksstrædet
Dag 10: Ankomst til Reykjavik, transfer til lufthavnen og fly hjem til København
Se flere detajler i Rejseplanen længere nede 👇
__________________________________________________
Skibet MS Spitsbergen - Basen for ekspeditionen
MS Spitsbergen har flotte kahytter og det friske skandinaviske design byder på en farvepalet inspireret af havet. MS Spitsbergen er et moderne og miljøvenligt skib, der hele tiden bliver forbedret for at reducere udslip og brændstofforbrug. Skibets højt avancerede tekniske faciliteter, manøvredygtighed og optimale størrelse gør det yderst velegnet til udforskning af polarfarvande.
---------------------------------------------------------------
Vigtigt at vide:
🌍 Ændringer i rejseplanen: Vejr- og isforhold kan medføre justeringer af ruten. På en ekspedition handler det om at tage oplevelserne, som de kommer – nogle gange er plan B mindst lige så spektakulær som plan A.
Turen starter med direkte fly fra København til Reykjavik
Ekspeditionsteamet ombord består af nøje udvalgte eksperter inden for områder som geologi, hvaler og klimavidenskab, og de tager os med på vandreture, besøg i lokalsamfundet og små bådture og giver os vigtige oplysninger og indblik hele vejen. De holder foredrag ombord og orienterer om næste dags program og du kan snakke med dem dagligt i videnskabscenteret.
Ittoqqortoormiit er en lille by, hvor de lokale går til alt. Der er ingen andre transportformer inden for byens grænser.
Skal man på udflugt i området, så er den mest almindelige måde at komme rundt på med en båd eller til fods (om sommeren), med hundeslæde, snescooter, snesko eller ski (om vinteren) eller med en helikopter (året rundt).
Omkranset af verdens største fjordsystem og den største nationalpark i verden, er Ittoqqortoormiit et paradis for arktisk dyreliv og her skal vi i land og se hvordan de lokale lever.
Scoresbysund er verdens største fjordsystem, og isbjergene her er massive og formet af gletsjere, der har kalvet i århundreder.
3 stjernet hotel i Reykjavik
Reykjavík, Islands hovedstad, er den nordligste hovedstad i verden. Byen kombinerer moderne kultur med vikingehistorie og er kendt for sine farverige huse og livlige caféer. Hallgrímskirkja, byens ikoniske kirke, tilbyder en smuk udsigt over byen. Reykjavík er også et kulturelt centrum med museer, kunstgallerier og en livlig musikscene, alt omgivet af storslået natur.