GO-CruiseGO-Cruise
Forgot password?

SPA & WELLNESS

Krydstogter med spa & wellness

Spa & wellness ombord på et cruise

Trænger du til at slappe helt af, finde ro eller har du bare lyst til at forkæle dig selv og måske din partner, så er der rig mulighed for netop det ombord på et krydstogtskib. Alle skibe har en spa-afdeling, mens nogle af skibene endda har såkaldte spa-kahytter, hvor der kan være adgang til spa-afdelingen, behandlinger og sunde snacks inkluderet i kahytsprisen. Du kan blive forkælet på alle tænkelige måder, fra sauna til hot stone massage til ansigtsbehandlinger eller hvad med en tur til barberen eller frisøren nu du har tiden til det.
Det behøver ikke at koste penge, hvis du vil forkæles, for alle skibe har en jacuzzi ombord og mange har flere, så sænk dig ned i det varme vand og mærk musklerne løsne sig eller hop en tur i swimmingpoolen og plask lidt rundt.

Hvis du ønsker at fortsætte din træning mens du er på ferie eller komme i gang, så findes der flotte og moderne fitnesscentre ombord på praktisk talt alle skibene og her kan du kvit og frit bruge faciliteterne.
Vil du lidt mere i dybden og deltage på et hold eller få en personlig træner, så kan du mod betaling også gøre det. Er du mere til at være udendørs og til en frisk gåtur eller løb, så tag en tur på løbebanen som går rundt på skibet eller deltag i nogle af skibets mange daglige aktiviteter som ofte inkluderer morgengymnastik eller udstrækning på dækket. Eller svøm en tur i skibets pool. Bemærk dog, at du skal stå tidligt op for at plads i poolen til at svømme og at poolen ofte ikke er særlig lang.

Solstice class skibene på Celebrity Cruises er særligt velegnede til et cruise i spa’ens tegn og har du en Aqua Class Kahyt får du gratis adgang til spa-området Persian Garden og Relaxation Room samt specialrestauranten Blu, som lægger vægt på sund mad.
Spa-kahytterne ombord på Norwegian Cruise Line (spa balkon, spa minisuite og The Haven Spa Suite) er ligeledes anbefalelsesværdige og giver dig gratis adgang til Thermal Spa. The Haven Spa Suites har endda egen jacuzzi.

Se Spa & Wellness cruises her:

imageframe-image
imageframe-image
imageframe-image