GO-CruiseGO-Cruise
Forgot password?

CARIBIEN

Krydstogter i Caribien

Krydstogt Caribien

Et cruise i Caribien er for de fleste den ultimative krydstogtferie, og det er da også et paradis af palmer, kridhvide sandstrande, farvede paraplydrinks, lækre kokosnødder, velsmagende seafood og azurblåt hav så langt øjet rækker. Vejret er næsten altid perfekt, havet er varmt og indbydende med ca. 25 grader hele året rundt, indbyggerne er venlige og farverige, og så er der masser af kultur.

Når du skal vælge dit krydstogt til Caribien, så anbefaler vi, at du tænker på følgende: Hvilke destinationer, altså havne/lande, vil du gerne til, og derefter: Hvor stort skal skibet være. Nogle af de helt store krydstogtskibe kan ikke sejle til de mindre øer, hvor nogle af de mindre skibe (her snakker vi stadig om skibe med over 2.000 gæster) kan komme ind til alle de mindre havne. Så hvis du rigtig gerne vil opleve fx Dansk Vestindien, så kig først efter ruter hertil og dernæst efter hvilket skib, som passer til dig og dem, du skal rejse med. Hvis du derimod bare ved, at du vil med verdens største krydstogtskib og ikke går så meget op i havnene, så skal du blot finde ud af, hvornår det kan lade sig gøre at komme af sted.

Et cruise i Caribien kan starte mange steder fra, men de fleste sejler ud fra Miami, Fort Lauderdale, San Juan eller New York. Så en tur rundt til paradisøerne kan også kombineres med en shoppingtur før eller efter cruiset.

Orkansæsonen i Caribien ligger i september-oktober, og alligevel sejler krydstogtskibene hele året rundt i Caribien. Det gør de fordi de naturligvis hele tiden overvåger vejret og i tilfælde af, at en orkan er på vej, så omlægger de blot ruten. Derfor skal du være opmærksom på, at tager du afsted i orkansæsonen, så kan en havn eller flere, blive skiftet ud med andre undervejs – alt afhængig af vejret. Det gælder faktisk alle ruter, da det er op til kaptajnen, at afgøre hvad der er mest sikkert og behageligt for gæsterne.

Når man snakker om krydstogter i Caribien, så deles turene op i det østlige, vestlige og det sydlige Caribien. Turene til det sydlige Caribien starter oftest ud fra San Juan og til Barbados, Aruba, Curacao St. Kitt og St. Lucia, Guadeloupe og Martinique. Det sydlige Caribien beskrives oftest som det smukkeste af Caribien.
Cruises til det vestlige Caribien sejler til Mexico, Jamaica, Belize, Haiti og Honduras, hvor cruises til det østlige Caribien blandt andet kommer til St. Thomas, St. Maarten, Bahamas og Tortola.

Uanset hvilken rute du vælger, så vil du få en oplevelse for livet.